Whey Proteinpulver

Whey protein er også kendt som valleprotein og er et af de bedste kosttilskud til dig, der gerne vil opbygge muskelmasse og opnå resultater med din træning. Whey proteinpulver er den bedste type proteinpulver til dig, der gerne vil opnå nogle rigtigt gode resultater i træningscenteret.

Hvad er whey proteinpulver lavet af?

Valleprotein er baseret på råmælk fra køer og ca. 20% af råmælk er valle, hvor de resterende ca. 80% er kasein. Kaseinen bliver brugt til at lave et væld af forskellige fødevarer bla. Kasein proteinpulver.

Valle bliver brugt i f.eks. modersmælkerstatning og proteinpulver pga. den høje næringsmæssige værdi.
Whey proteinpulver indeholder en komplet aminosyrerprofil, dvs. alle de aminosyrer du skal bruge for at opbygge ren muskelmasse. Der er også et naturligt højt indhold af BCAA *Branched Chain Amino Acids) i produktet, som er en essentiel del i at opbygge muskelmasse.

Whey udvindes nænsomt fra råmælken, så man er sikker på at produktet bevarer den aller højeste værdi og man ikke nedbryder proteinets naturlige struktur.
Flere brands reklamerer med at have udenaturede whey-produkter – det betyder ganske enkelt, at man ikke har været inde og pille ved proteinens naturlige egenskaber og ødelagt opbygningen.
Et brand, der laver produkter af denne type er danske LinusPro Nutrition og Bodylab.

Hvad betyder whey protein concentrate og isolate?

Der findes flere forskellige typer af whey proteinpulver, så det kan virke ret forvirrende til tider.
Whey protein concentrate, også kaldet WPC, eller valleprotein koncentrat er proteinpulver med et sted mellem 29% og 89% protein. Det siger sig selv at den med det højeste proteinindhold er bedst – men hvis indholdet er 29%, hvad er så resten af indholdet? Jo, det resterende vil så være fedt og laktose (mælkesukker). Der er derfor stor forskel på whey produkter og dette kan være rigtigt forvirrende for dig som forbruger.

Nogle fabrikanter blander faktisk kasein, valle og evt. andre proteinkilder for at lave et høj proteinindhold, hvor de så sparer på de gode ingredienser og holder deres omkostninger nede.

Et eksempel på dette er:
Proteinindhold pr. 100 g: 71 gram
Proteiningredienser fordelt på procent: 20% valleprotein isolat, 45% mælkeprotein (kasein) 35% okseprotein.

Dette er naturligvis irriterende, men noget man skal holde øje med. Hos UrbanCoast.dk har vi valgt ikke at sælge produkter, der har ugennemskuelige indholdsfortegnelser som overstående eksempel.
Ingredienser er det første vi kigger på, når vi vurderer nye leverandører.

Hvad er WHEY100?

Mange brands vælger at kalde deres valleproteinkoncentrat for et WHEY 100 produkt. Proteinindholdet i produktet er typisk et sted mellem 70-85%. Grunden til WHEY 100 navnene er opstået er, at 100% af proteinindholdet kommer fra valleprotein.

Hvad er whey protein isolate?

Whey protein isolate, også kaldet valleproteinisolat, er den reneste råvarer at lave proteinpulver på. Proteinindholdet vil være et sted imellem 89-92% og derfor være meget rent. Der er stort set hverken fedt eller mælesukker i produktet. Hvis du har laktoseintolerance vil du derfor med fordel kunne bruge et produkt som dette.

Whey protein kan f.eks. bruges i bagværk, eller i proteinpandekager for at berige proteinindholdet.

Viser alle 5 resultater