Laktoseintolerans
Laktoseintolerans, også kaldet mælkesukker-intolerans, eller laktose-malabsorption, er en tilstand, hvor man ikke er i stand til at optage laktose fra mave- tarmkanalen. Dette skyldes mangel på enzymet laktase i tyndtarmens slimhinde. Laktase er det enzym der opløser mælkesukkeret, og ved mangel på dette enzym vil man opleve ubehag ved indtagelse af laktose.
Hvad er laktose?
Laktose er det naturlige mælkesukker, der findes i mælk og mælkeholdige fødevarer. Laktose er et kulhydrat og skal nedbrydes af enzymer for at blive optaget i kroppen. Laktose i sig selv består af to sukkerstoffer: glukose og galaktose, som skal opløses i tarmen af laktase før det kan optaget i kroppen. Laktose findes i mange produkter, og da mælk indgår i flere fødevarer kan det ofte være svært at navigere uden om laktosen i hverdagen.
Hvad er symptomerne på laktoseintolerans?
Symptomerne på laktoseintolerans er ofte:
- Mavesmerter
- Oppustethed
- Diarré
- Kvalme
- Uro i maven
Symptomerne vil opstå inden for få timer efter indtagelsen af mælkesukker. Det er ikke livsfarligt for en laktoseintolerant at indtage laktose, men man vil opleve ubehag efter indtagelsen. De fleste slipper aldrig af med deres laktoseintolerans, men ved hjælp af reduktion af laktose i den daglige kost er det muligt at mindske symptomerne. De fleste mennesker der er laktoseintolerante kan godt tåle at indtage en smule laktose.
Hvilke fødevarer indeholder laktose?
Laktose findes i mælk og mælkeholdige fødevarer som blandt andet mælk, yoghurt, smør, cremefraiche, fløde og nogle typer af ost. Der eksisterer efterhånden en masse laktosefrie udgaver i de overstående produkter og du kan nu om dage købe laktosefri mælk, ost, laktosefri proteinpulver og meget mere.
Hvad er forskellen på laktoseintolerans og mælkeallergi?
Der er forskel på om man er laktoseintolerant, eller har mælkeallergi. Ved mælkeallergi er man allergisk overfor de proteiner mælken og mælkeholdige fødevarer indeholder. Ved indtagelse af mælkeprotein vil man opleve en allergisk reaktion som vil opleves mere ekstreme end laktoseintolerans og kan i yderste tilfælde kan være livsfarlig. Symptomer på mælkeallergi kan være åndenød, udslæt og diarré. Ved laktoseintolerans kan man godt indtage mælkesukker, men efter indtagelsen af for meget mælkesukker kan man opleve ubehag på grund af det manglende laktase enzym, der opløser mælkesukkeret.
Proteinpulver uden mælkesukker:
Der findes flere typer af laktosefri proteinpulver, hvilket gør det ideelt at anvende disse, hvis man er laktoseintolerant. Man kan også bruge vegansk proteinpulver, som understående er eksempler på.
- Risproteinpulver er ikke baseret på mejeriprodukter, men er udvundet på brune ris, hvilket gør den fri for mælkesukker. Risprotein er proteinrig og har en helt unik aminosyreprofil.
- Ærteproteinpulver er laktosefri og kan med fordel anvendes, hvis man ønsker at undgå laktose i kosten. Optagelse fra ærteprotein i kroppen, og kroppens evne til at fordøje proteintypen er rigtig god.
- Hampprotein er et godt alternativ til animalsk protein, hvis man har laktoseintolerans eller hvis man gerne vil undgå mælkeprodukter. Hampprotein indeholder alle de essentielle aminosyrer, men dog ikke vigtige Lysin og Leucin.
- Soyaprotein er udvundet af soyabønner, hvilket gør det til en perfekt kilde til naturens protein. Produktet er laktosefrit og kan blandes med vand, eller alternativt laktosefri mælk, som kan købes i de fleste dagligvarebutikker.
Ud over disse produkter vil de fleste med laktoseintolerans også godt kunne tåle valleproteinisolat, da indholdet af laktose her er meget lavt. En portion på 30 g vil svare til en indtagelse af omkring 0,5 g laktose. Det er individuelt, hvor meget laktose man kan tåle fra person til person. Vi anbefaler altid man tester et produkt, eller evt. tager en dialog med sin læge, når det kommer til hvorvidt et laktoseholdigt proteinpulver er rigtig eller ej.