VIl du slippe af med hård hud og vablerne fra træning? Vi afdækker hvorfor hård hud opstår og hvordan du modvirker det.
Alle der dyrker regelmæssigt CrossFit, eller vægttræning, har oplevet at få hård hud i håndfladerne og måske også vabler på hænderne. Den hårde hud i håndfladen kan være irriterende, når du holder kæresten i hånden, men det største besvær med hård hud er det giver vabler, eller sprækker i huden, så træningen bliver besværet.
Hård hud på fingrene og hænder kan i stort omfang undgås ved at følge understående råd.
Der kan være flere årsager til, at huden på fingrene bliver hård. Det kan f.eks. være fordi, man udsætter huden for hårdt arbejde, hvilket gør at huden bliver tør og sprukken. Det kan også være fordi, man ikke får nok væske, hvilket også gør at huden bliver tør.
Hård hud kan opstå på grund af overbelastning af huden i håndfladerne, f.eks. ved gentagne bevægelser eller ved at arbejde med håndværktøj. Hård hud er generelt et resultat af huden udsættes for et tryk gennem længere tid, som f.eks. ved vægttræning.
Korrekt grebsteknik hjælper mod hård hud
Den primære grund til de fleste får hård hud fra træning er måden du griber om vægstangen, pullup baren, eller håndvægtene.
Jo mere du holder vægtstangen i håndfladen og jo mere du klemmer om stangen, jo flere folder vil der opstå i din hud. Når man så hænger med vægten på disse foldet og laver en ensformig bevægelse som ved pullups, så opstår der friktion og huden slides.
- I øvelser hvor du trækker, eller hænger med din egen vægt, så undgå at have vægten helt inde i håndfladen og brug mere dine fingre til at holde vægten.
- Dette er særligt relevant, hvis du laver pullups med kip, eller lignende øvelser, hvor der opstår meget friktion.
Kalk: Lidt er godt
Kalk kan være en synder, når det kommer til tør hud og at undgå friktion mellem vægtstangen og din hud.
Mindre mængder at kalk kan holde dine hænder tørre og sørge for du får et mere korrekt greb på pullup-stangen, men for meget kalk har modsatte effekt. Det skaber mere friktion og vil ofte få dig til at holde tættere om stangen, hvilket gør der opstår mere friktion.
Et andet problem med kalk er at magnesium (som kalkpulver er lavet af) udtørrer dine hænder. Tørre hænder er mere disponible for at revne og flække.
- Undgå at bruge for meget kalk
- Tør eventuelt dine hænder med et håndklæde imellem sets
- Rens dine hænder grundigt efter træning med vand og sæbe
Tag dig af dine hænder og undgå hård hud på hænderne
Fjern den hårde hud på dine håndflader enten med en slibesten, eller en høvl til huden. Mange ynder at bruge en pimpsten til at fjerne den hårde hud.
En hudhøvl kan effektivt og hurtigt fjerne hård hud på hænderne.
Her er vores tips til at undgå hård hud på hænderne og fingrene uden du købe diverse produkter og redskaber.
- Fjern den døde hud efter du har været i bad
Fjern den døde hud, når du kommer ud af badet. Huden er blødere og mere medgørlig, når du lige er kommet ud af badet.
- Brug creme på dine hænder, så de ikke tørrer ud.
Brug en creme på dine hænder inden du skal sove, så cremen kan trænge ind i huden i løbet af natten.
- Mærk efter på huden og om huden bliver varm
Når du træner, så mærk efter om et sted på håndfladen, eller fingrerne begynder at blive varm. Dette er tegn på det yderste lag hud er ved at blive beskadiget. Skift greb, og stop den bevægelse du er igang med.
- Drik vand regelmæssigt i løbet af dagen
Hold kroppen, og din hud, hydreret ved at drikke vand i løbet af hele dagen. Ikke kun under din træning.
Brug grips, der beskytter dine hænder
Du kan med fordel bruge CrossFit grips, som beskytter dine hænder med et lag læder, eller andet materiale. Her kan nævnes et mærke som Victory Grips, der er meget populære i CrossFit kredse. CrossFit grips kan bruges, så du undgår friktion opstår mellem stangen og din hud, så der opstår vabler på dine hænder.