[aws_search_form]
  • Anmeldelser
  • Prissammenligning
  • Anmeldelser
  • Dopingfrie prdoukter

Hvad skal man spise efter OCR?

Ved OCR er det vigtigt, at kroppen får den rigtige næring, hvis man vil sikre optimale rammer for en god restitution. Derfor er det heller ikke ligegyldigt hvad man indtager efter et løb eller træningspas, og specielt ikke hvis du har planer om at aktivere kroppen igen

Det er altid en fed oplevelse at være med til et OCR løb, men hvis du deltager i mange løb kan træningen og løbsdagene henover sæsonen hurtigt tage lidt på krafterne. Her er nogle hurtige tricks til hvad du skal indtage efter et løb for at holde din krop fyldt med næringsstoffer.

Når man har gennemført et fysisk krævende forhindringsløb, trænger kroppen i den grad til at få fyldt depoterne op igen. Først og fremmest skal glykogendepoterne fyldes op igen, og derfor er det vigtigt at vi indtager kulhydrat umiddelbart efter et løb/træning. Dette hjælper til en øget restitution, så vi kan være klar til at præstere til det næste træningspas. Det samme gælder protein, da vores muskler i høj grad arbejder når vi dyrker OCR. For at opnå en positiv proteinbalance og give musklerne gode forudsætninger for restituere, skal man altså også sørge for at spise protein umiddelbart efter et løb.

Det mest optimale er at drikke eller spise en blanding af kulhydrat og protein når du har gennemført et løb eller en træning. Udover kulhydrat og protein, skal du huske at have fokus på at genoprette væskebalancen, selv når du er færdig og er kommet hjem på sofaen. Drik mindst en halv til en hel liter vand når har færdiggjort løbet, og fortsæt med at drikke rigelige mængder de næste timer.

Skriv en kommentar