• Anmeldelser
  • Prissammenligning
  • 365 dages service
  • Dopingfrie prdoukter

Hvorfor skal man dyrke motion?

Hvorfor skal man dyrke motion? Der er ingen tvivl om, at en aktiv livsstil er godt for det generelle helbred, og flere studier har endda bevist, at fysisk aktivitet er med til at forlænge livet. Et stort studie fra 2012 med mere end 650.000 deltagere viste, at folk, der er fysisk aktive og normalvægtige lever op mod 7,2 år længere end folk, der er inaktive og overvægtige (Moore SC, et al. 2012).

Faktisk så viser estimater, at utilstrækkelig fysisk aktivitet er skyld i mere end 5 millioner dødsfald om året på verdensplan (Nordic Council of Ministers (2014) p. 196).

Hvad er livsstilssygdomme?

Livsstilssygdomme er enhver sygdom, som opstår i relation til den livsstil, man lever. Den dag i dag udvikler flere og flere livsstilssygdomme og i de industrialiserede lande har levealderen været støt stigende gennem mange år, og den forlængede levealder har givet os længere tid til at udvikle disse livsstilssygdomme. I artiklen her kommer vi med råd og vejledning for at undgå livsstilsygdomme.

En anden grund er, at den vestlige verden på mange måder lever i overflod sammenlignet med førhen, fordi vi generelt spiser alt for meget, drikker mere alkohol, lever en mere stresset hverdag, spiser mere sukker og flere forarbejdede fødevarer mm. Fedme er et klassisk eksempel på en livsstilssygdom og er en følge af kalorieoverskud og inaktivitet.

Mens størstedelen af befolkningen i gamle dage havde fysisk arbejde, så sidder vi langt mere ned den dag i dag. Læg oveni, at vi kører mere i bil og sidder mere foran tv/computer, end vi nogensinde har gjort før, og du har nogle af hovedgrundene til, at fedme er et kæmpe problem for samfundet.

Mange af de såkaldte livsstilssygdomme kan dog standses i tide, hvis man lægger sin livsstil om, og fysisk aktivitet spiller en stor rolle i forbindelse med forebyggelse og behandling af flere af disse. Et aktivt liv kan nemlig have utallige positive effekter på din krop og dit helbred, og denne artikel giver et indblik i nogle af disse.

Anbefaling af motion og træning

Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 30 minutter fysisk aktivitet af moderat intensitet om dagen for voksne mennesker i alderen 18 til 64 år

(Sundhedsstyrelsen 2016). Derudover anbefales fysisk aktivitet med høj intensitet af 20 minutters varighed minimum 2 gange om ugen. Selvom vi kan opnå betydelige sundhedsgevinster ved fysisk aktivitet med lav og moderat intensitet, så er der evidens for, at der er mere robuste gevinster at hente ved fysisk aktivitet med høj intensitet, da det fremmer kondition og styrker muskelstyrken yderligere (Nordic Council of Ministers (2014) p. 203).

Er ens krop hæmmet af den ene eller anden grund, eller man har været fysisk inaktiv i lang tid, så er det dog en god ide at starte blidt ud og langsomt øge intensiteten, da træning ved høj intensitet er forbundet med større risiko for knogle-, led- og muskelskader.

Det er meget vigtigt at notere sig, ALT fysisk aktivitet er bedre end ingen, og man skal derfor forsøge at få det inkorporeret i hverdagen på den ene eller anden måde. Herudover er det fordelagtigt at lave styrketræning af de store muskelgrupper et par gange om ugen, da det styrker din knogle- og muskelstyrke og kan være med til at forebygge f.eks. knogleskørhed.

Fysisk aktivitet behøver ikke nødvendigvis være anstrengende for, at man kan opnå sundhedsfremmende effekter. En anden måde at øge sit aktivitetsniveau i sin dagligdag er gennem en stigning i hverdagsaktiviteter. Dette kan gøres ved at tage cyklen på arbejde i stedet for bus, tage trapper i stedet for elevator, gå ned og handle fremfor at tage bilen og alt anden aktivitet, som hjælper til en mere aktiv livsstil.

Fordelene ved motion: Beskyt din krop

Nogle tænker måske “Hvorfor skal man dyrke motion?”. Fysisk inaktivitet er forbundet med en øget risiko for forskellige sygdomme og en tidligere død. Man forventer faktisk, at fysisk inaktive mennesker får op mod 8 til 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive (Folkesundhedsrapport 2007). I dag er der øget evidens for, at regelmæssig fysisk aktivitet reducerer risikoen for at udvikle adskillige kroniske forhold og sygdomme såsom åreforkalkning, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, fedme, knogleskørhed, brystkræft, blodprop, forhøjet kolesterol, kræft i tyktarm mm. (Chodzko-Zajko, Wojtek J. et al. 2009), og det kan derudover også spille en stor rolle i behandlingen af flere af disse sygdomme.

Nedenunder kan du læse beskrivelser af nogle af de punkter, hvor et aktivt liv har en positiv effekt.
hvorfor skal man dyrke motion

Styrk dit hjerte

Generelt har et aktivt liv en positiv effekt på ens hjerte, da fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet er med til at styrke din hjertemuskel. Det forbedrer nemlig dit hjertes evne til at pumpe blod ud til dine lunger og resten af din krop. Dermed pumpes mere blod ud til vores muskler, og vores blodårer udvides, hvilket betyder, at vi også kan sende mere ilt ud i kroppen (National Heart, Lung, and Blood Institute, 2016).

Samtidig så nedsætter vi blodtrykket og booster HDL kolesterol (HDL kolesterol betegnes som ”det gode kolesterol), hvilket er med til at beskytte os mod hjertekarsygdomme. Faktisk så har folk, som lever et inaktivt liv, dobbelt så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som folk, der lever et aktivt liv (Nordic Council of Ministers (2014) p. 196).

Beskyt dine muskler og knogler

Udover at have en gavnlig effekt på hjertet, så er et aktivt liv også med til at styrke vores muskler, knogler, led og sener. Når man kommer op i årene, vil man opleve, at man bliver naturligt svagere, og fra 64 til 84 år falder muskelstyrken med 1,5 % årligt. Dvs. at en 60-årig, der normalt kan løfte en vandkande på 20 kg, kun kan løfte en vandkande på 17 kg som 70-årig, og en vandkande på 14 kg som 80-årig.

Hvis man ikke lever et aktivt liv og har været inaktiv i størstedelen af sit liv, så vil faldet i muskelstyrke blive endnu større. Resultatet er en forhøjet risiko for knoglebrud, hvilket ofte vil ske i forbindelse med fald. Lever man et fysisk aktivt liv kan man dog reducere eller udsætte tabet af muskel- og knoglestyrke betydeligt. Det medvirker, at man bliver mindre afhængig af hjælp fra andre, da man får nemmere ved at klare hverdagsaktiviteter som indkøb, rengøring, trapper osv.

Undgå overvægt med motion

Som nævnt tidligere i artiklen, så kan inaktivitet være medskyldig i fedme og overvægt. En høj BMI er forbundet med større risiko for at udvikle andre livsstilssygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes type 2, og fysisk aktivitet kan både være med til at behandle og forebygge overvægt.

Fysisk aktivitet øger nemlig energiforbruget, og kombinerer du det med en sund diæt, så har du den mest effektive kur mod en høj BMI. Fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i forebyggelse af overvægt, da det kun bliver sværere og sværere i takt med, at man bliver kraftigere. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at forebygge og vedligeholde en normal vægt. i stedet for at spørge sig selv hvorfor skal man dyrke motion, så kan man spørge sig selv, hvorfor skal man ikke dyrke motion?

Hvorfor skal man dyrke motion? Fordi motion kan forebygge stress

Hvis alle de fysiske fordele ved fysisk aktivitet skulle beskrives, ville denne artikel ende ud i en roman, da man kunne tage fat på nogle former for kræft, type 2 diabetes, knogleskørhed mm. Derfor springer vi let og elegant videre til nogle af de mentale effekter, som fysisk aktivitet kan medføre.

Mange mennesker tænker ofte på fysiske effekter, når man taler fysisk aktivitet, mens der er meget mindre fokus på de mentale effekter. Et aktivt liv kan nemlig være gavnligt på din mentale sundhed på flere fronter.

Det er bevist, at fysisk inaktive mennesker er i større risiko for at udvikle depression end fysisk aktive (Nordic Council of Ministers (2014) p. 202). Når vi er fysisk aktive, så øges koncentrationen af norepinefrin i kroppen, hvilket kan spille en rolle i forbindelse med bl.a. angst, depression og stress. Når kroppen mærker en stressende situation, så udskiller den dette hormon, som bl.a. gør os mere opmærksomme og fremmer vores koncentrationsevne. (Cassata, C. 2015). Noget af det nyeste antidepressive medicin indeholder sågar norepinefrin.

Træning giver mere selvtillid

Gennem studier har man også fundet en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og både bedre humør og højnet selvtillid (Nordic Council of Ministers (2014) p. 202). Udover at fysisk aktivitet resulterer i udskillelse af endorfiner, som giver os følelser af glæde, så kan tilfredsstillelsen ved at have klaret en løbetur alene give vores humør et boost.

Derudover kan selv den mindste forandring i kropskomposition, f.eks. et vægttab, have stor indflydelse på, hvordan vi har det med os selv. Til sidst er det værd at nævne, at et aktivt liv også kan spille en rolle i relation til vores sociale liv. Hvis man f.eks. deltager i holdsport, er aktiv i en løbeklub eller går til holdtimer i fitnesscentret, så møder man automatisk nye mennesker, som måske endda deler samme interesser som en selv. Vi håber overstående blogindlæg har givet dig indsigt i hvorfor man skal dyrke motion.

 

Referencer

Chodzko-Zajko, Wojtek J., et al. (2009) “Exercise and physical activity for older adults.”Medicine & science in sports & exercise: 1510-1530.

Cathy Cassata (2015). “What is norepinephrine?”

Moore SC, et al. (2012). “Leisure Time Physical Activity of Moderate to Vigorous Intensity and Mortality: A Large Pooled Cohort Analysis.” PLoS Medicine.

Nordic Council of Ministers (2014). Nordic Nutrition Recommendations 2012 (5th ed.). Copenhagen: Nordic Council of Ministers.

Sundhedsstyrelsen (2016): Fysisk aktivitet – anbefalinger.

National Heart, Lung, and Blood Institute (2016): ”Benefits of physical activity”

Folkesundhed (2007): Fysisk aktivitet.

 

Skriv en kommentar